November 05, 2023

EU's terrorliste og Irans Revolutionsgarde

Terrorbekæmpelse beskrives som en topprioritet for EU. “Som led i EU's respons på terrorisme efter angrebene 11. september 2001 opstillede EU i december samme år en liste over personer, grupper og enheder, som er involveret i terrorhandlinger og omfattet af restriktive foranstaltninger.”
“Ifølge den fælles holdning skal listen udarbejdes ud fra præcise oplysninger, der viser, at en retlig eller en tilsvarende kompetent myndighed har truffet en afgørelse over for den pågældende person, gruppe eller enhed. Afgørelsen kan vedrøre indledning af efterforskninger af eller retsforfølgning for en terrorhandling eller et forsøg på at udføre eller muliggøre en sådan handling, eller dom for sådanne handlinger.”
“Personer, grupper og enheder kan tilføjes på listen på grundlag af forslag fra medlemsstaterne ud fra en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat eller et tredjeland.”
“De personer, grupper og enheder, der står på listen, er omfattet af både indefrysning af pengemidler og andre finansielle aktiver og skærpede foranstaltninger vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager.”
“Desuden må der hverken direkte eller indirekte stilles pengemidler, finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem. De er alle EU-eksterne terrorister.”
“Dertil har EU siden september 2016 kunnet indføre autonome sanktioner over for ISIL (Da'esh) og Al-Qaeda samt personer og enheder, der er knyttet til eller støtter dem.” [1]
Det kræver enstemmighed blandt EU’s medlemslande for at en organisation kan placeres på EU’s terrorliste. [2]

De islamistiske terrororganisationer Hizbollah, Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, der ligesom præstestyret i Iran har et erklæret mål om at tilintetgøre Israel, står alle på EU’s liste over terrororganisationer. Disse organisationer modtager alle politisk, økonomisk og militær støtte fra præstestyret gennem Irans Revolutionsgarde.
Desuden står terrororganisationen Popular Front for the Liberation of Palestine - General Command, som også modtager støtte fra præstestyret, på EU’s terrorliste.
Endvidere står Direktoratet for intern sikkerhed under Irans efterretnings- og sikkerhedsministerium, som må antages at have et omfattende samarbejde med Irans Revolutionsgarde, ligeledes på EU’s terrorliste.
Ydermere står 6 personer fra Iran også på EU’s terrorliste. [3] [4] [5]

Ifølge en rapport havde omkring 500 militante fra Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad modtaget speciel kamptræning i Iran i september 2023, under Irans Revolutionsgardes supervision, forud for terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023. [6]

I den seneste af de årlige landerapporter om terrorisme af det amerikanske udenrigsministerium fra 2021 fremgår det, at Iran fortsat er verdens ledende statssponsor af terrorisme, hvilket omfatter facilitering af en bred vifte af terror og ulovlige aktiviteter rundt om i verden. Irans Revolutionsgarde beskrives som Irans primære redskab til at kultivere og støtte terrorisme.
Endvidere fremgår det at: “Senior al-Qa’ida (AQ) members continued to reside in the country, and Iran has refused to publicly identify members it knows to be living in Iran. Iran has allowed AQ facilitators to operate a core facilitation pipeline through Iran since at least 2009, enabling AQ to move funds and fighters to South Asia and Syria, among other locales.” [7] [8]
I februar 2023 fremgik det af en rapport fra FN, at terrorgruppen Al-Qaedas nye leder Saif Al-Adel befinder sig i Iran. I den forbindelse udtalte talsmand for USA’s udenrigsministerium Ned Price at terrorlederens tilstedeværelse i Iran, hvor Al-Qaeda har sikkert værested, blot er endnu et eksempel på Irans vidtrækkende støtte til terrorisme samt destabiliserende aktiviteter i Mellemøsten og resten af verden. [9] [10]

Således står Irans Revolutionsgarde for direkte eller indirekte politisk, økonomisk og militær støtte til mindst 6 ud af 23 organisationer, som EU har klassificeret som terrororganisationer. Dermed støtter Irans Revolutionsgarde 26 % eller ¼ af de terrororganisationer, som er opført på EU’s terrorliste.
Dertil er 6 ud af 13 personer på EU’s terrorliste, svarende til 46 %, fra Iran.

Vedrørende Irans Revolutionsgarde og EU’s definition af terrorvirksomhed, skriver ekspert på området Matthew Levitt blandt andet følgende: “By any measure, the IRGC is actively engaged in exactly these types of activities, both in Europe and beyond. According to a data set maintained by this author of Iranian foreign operations (including assassination, abduction, and surveillance plots), over just the past five years Iran has instigated at least 33 plots in Europe. These include plots in EU member states like Cyprus, Denmark, France, Germany, and the Netherlands. Other plots elsewhere in Europe occurred in Albania, Sweden, and the U.K. In each of these cases, investigations have been opened, and in many cases judicial authorities are engaged in active prosecutions targeting IRGC and other Iranian operatives. Consider, for example, the assassination plot targeting Bernard-Henri Levy in France; the plot targeting an Iranian dissident rally in Paris in 2018; plots surveilling and targeting Iranian dissidents in Albania, the Netherlands, Germany, Sweden, Scotland, and the U.K.; and attacks on German synagogues in North Rhine-Westphalia. According to a recent report issued by Austria’s Federal Office for the Protection of the Constitution and Counterterrorism, Iranian intelligence services - including the IRGC’s intelligence organization and its Quds Force - have spread in the country.”
“The EU should be able to rely on its own designation decisions targeting the IRGC for terrorism-related activities, such as the 2020 measure targeting Iran for its activities in Syria. That measure included Iran’s Quds Force, which the EU defined as ‘a specialist arm of the IRGC.’ That designation noted that the IRGC’s Quds Force helps the Syrian regime terrorize its own people. The EU has a long record of designating IRGC officials, in part to prevent terrorist financing. A 2012 EU measure specifically highlighted the IRGC Quds Force as being ’responsible for operations outside Iran’ and as Tehran’s principle tool ‘for special operations and support to terrorist groups.’” [11]

Europa-Parlamentet har i to resolutioner, af 19. januar og 16. marts 2023, opfordret Rådet for den Europæiske Union til at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. [12] [13]
Denne opfordring bakkes ligeledes op af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. [14]
Endvidere har folkevalgte i parlamenter i en række EU-lande, herunder blandt andre Holland og Tyskland, også opfordret deres respektive regeringer til det samme. [15] [16]
Den Hollandske regering har udtrykt sin støtte til at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. [17]
Den 10. maj 2023 besluttede parlamentet i Sverige enstemmigt (349-0), at Irans Revolutionsgarde skal klassificeres som en terrororganisation. Dette skete med en opfordring til landets regering om, at arbejde for skabelse af enighed i EU om inkludering af organisationen på EU’s terrorliste. [18] [19]
Ifølge Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis er der en tiltagende konsensus blandt EU’s medlemslande om at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. [20]

Siden præstestyrets brutale undertrykkelse af den folkelige opstand mod styret i september 2022, har EU indført 10 sanktionspakker mod styret, på grund af alvorlige brud på menneskerettigheder. Dertil har EU indført sanktioner mod præstestyret på grund af styrets støtte til undertrykkelse af befolkningen i Syrien og Ruslands ulovlige krig i Ukraine. Blandt de personer og enheder, der er underlagt restriktive foranstaltninger af EU, som følge af disse sanktioner, er den største gruppe tilknyttet Irans Revolutionsgarde. [21]

Opfordringen til at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste bakkes desuden op af USA, hvor organisationen står på landets egen terrorliste. [22]
I parlamentet i Storbritannien, senatet i Australien og senatet i Canada er det blevet vedtaget, at opfordre landenes respektive regeringer til at kategorisere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. [23] [24[25]

På baggrund af ovenstående er det fuldstændigt indlysende, at Irans Revolutionsgarde retmæssigt bør stå på EU’s terrorliste.
Ligesom i for eksempel Holland og Sverige, vil det således være nærliggende for parlamenter i andre EU-lande, at tilkendegive en opfordring til deres respektive regeringer, om at arbejde for skabelse af enighed i EU om inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

April 30, 2022

Forbindelsen mellem Iran og Al-Qaeda

I 2018 og 2019 blev Iran beskrevet som verdens førende statssponsor af terrorisme i de årlige landerapporter om terrorisme af det amerikanske udenrigsministerium.
I 2020 nævnte rapporten, at Iran fortsatte med at støtte terrorhandlinger regionalt og globalt. Regionalt støttede Iran stedfortrædere og partnergrupper i Bahrain, Irak, Libanon, Syrien og Yemen, herunder Hizbollah og Hamas. Globalt forblev Revolutionsgarden Qods-styrke de primære iranske aktører, der var involveret i at støtte terroristrekruttering, finansiering og planer i hele Europa, Afrika, Asien og Nord- og Sydamerika. Ydermere fortsatte højtstående Al-Qaeda-ledere med at opholde sig i Iran og facilitere terroroperationer derfra. (1)

Det følgende er en beskrivelse af et lille udsnit af forbindelsen mellem Iran og Al-Qaeda gennem årene. (2)

For første gang, den 7. august 1998, brugte Al-Qaeda med succes Iran og Hizbollahs terrortaktikker med ødelæggende virkning. Al-Qaeda udførte to samtidige selvmordsbombeangreb uden for de amerikanske ambassader i Nairobi, Kenya og Dar es Salaam, Tanzania, som dræbte 223 mennesker og sårede tusinder flere.
Efter ambassadebombningerne offentliggjorde den amerikanske anklagemyndighed i New York sin tiltale mod Al-Qaeda og bin Laden den 5. november 1998. Det centrale afsnit af anklageskriftet angiver sagen eksplicit: "Al-Qaeda smedede alliancer med Den Nationale Islamiske Front i Sudan og med Irans regering og dens tilknyttede terrorgruppe, Hizbollah, med det formål at arbejde sammen mod deres fælles forståede fjender i Vesten, især USA." (3)

I november 2011 fandt en amerikansk dommer, at Iran var skyld i bombeattentaterne for at have bidraget med "materiel støtte" til Al-Qaeda, som var afgørende for at udføre angrebene. Ifølge dommerens afgørelse "hjalp, støttede og konspirerede Irans regering med Hizbollah, Osama bin Laden og Al-Qaeda for at iværksætte storstilede bombeangreb mod USA ved at bruge den sofistikerede leveringsmekanisme af kraftfulde selvmordslastbilbomber... Før deres møder med iranske embedsmænd og agenter besad bin Laden og Al-Qaeda ikke den tekniske ekspertise, der kræves til at udføre ambassadebombningerne i Nairobi og Dar es Salaam. De iranske anklagede leverede, gennem Hizbollah, træning i sprængstof til bin Laden og Al-Qaeda og ydede direkte assistance til Al-Qaeda-agenter." (4)

I marts 2015 fandt en amerikansk føderal dommer Iran sammen med Sudan ansvarlige for bombningen af ​​USS Cole i Yemen. Dommeren udtalte, at "i årene op til Cole-bombningen var Iran direkte involveret i etableringen af ​​Al-Qaedas Yemen-netværk og støttede træning og logistik for Al-Qaeda i Golfregionen." Dommeren skrev opsummerede sin konstatering af økonomisk, logistisk og anden støtte, som de to regeringer ydede til Al-Qaeda i 1990'erne. "Iran brugte libanesiske Hizbollah ... som sin primære 'facilitator' til at yde træning og kommunikationsstøtte" til Al-Qaeda og andre terrorgrupper, skrev dommeren. (5)

9/11-kommissionens kapitel, "Assistance fra Hizbollah og Iran til Al-Qaeda", dokumenterer Irans facilitering af passage for Al-Qaeda-medlemmer gennem dets territorium fra 2000-2001. Efter at have opremset forskellige eksempler, hedder det i rapporten: "Sammenfattende er der stærke beviser for, at Iran faciliterede passagen af Al-Qaeda-medlemmer til og ud af Afghanistan før 9/11, og at nogle af disse var fremtidige 9/11-flykaprere. Der er også indicier for, at højtstående Hizbollah-agenter nøje fulgte nogle af disse fremtidige muskelkapreres rejse ind i Iran i november 2000."
Samtidig hævder rapporten: "Vi har ikke fundet beviser for, at Iran eller Hizbollah var klar over planlægningen af ​​det, der senere blev 9/11-angrebet ... Vi mener, at dette emne kræver yderligere undersøgelse ved den amerikanske regering." (6)

En højtstående amerikansk embedsmand har fortalt, at 9/11-kommissionen har afdækket beviser, der tyder på, at mellem otte og ti af de 14 'muskel'-kaprere - det vil sige dem, der var involveret i at få kontrol over de fire 9/11-fly og overmande besætningen og passagererne - passerede igennem Iran i perioden fra oktober 2000 til februar 2001. Kilder fortæller også, at kommissionens efterforskere fandt ud af, at Iran havde en historik med at tillade Al-Qaeda-medlemmer at komme ind og ud af Iran over den afghanske grænse. Denne praksis daterede tilbage til oktober 2000, hvor iranske embedsmænd udstedte specifikke instrukser til deres grænsevagter om i nogle tilfælde ikke at sætte stempler i pas af Al-Qaeda-folk, og ellers ikke at chikanere dem og facilitere deres rejse over grænsen. (7)

Videre undersøgelser har faktisk afdækket beviser, der tyder på, at Iran og Hizbollah var klar over planlægningen af ​​9/11. To afhoppere fra Irans efterretningstjeneste har vidnet om, at iranske embedsmænd havde "forudgående viden om 9/11-angrebene", og en af ​​afhopperne hævdede også, "at Iran var involveret i planlægningen af ​​angrebene." (8)
Disse afhoppere er blevet indkaldt som vidner i en sag anlagt af familier til ofrene for angrebene den 11. september. "Retspapirerne omfatter også edsvorne erklæringer fra ansatte i 9/11-kommissionen, herunder Dietrich Snell, en tidligere topanklager for terrorisme ved justitsministeriet, som udtaler i sin erklæring, at 'der er klare og overbevisende beviser for at Irans regering har leveret materiel støtte til Al-Qaeda i planlægningen og udførelsen af ​​9/11-angrebet.' Han sagde, at støtten kom i form af 'at facilitere rejsen for medlemmer af 9/11-sammensværgelsen til og fra Afghanistan og Pakistan.'" (9)
I december 2011 afgjorde dommer George Daniels, der var dommer i sagen, at Iran var ansvarlig for angrebene den 11. september, fordi dets støtte til Al-Qaeda tillod angrebene at finde sted. Han noterede også, at Iran "fortsætter med at levere materiel støtte og ressourcer til Al-Qaeda ved at give et sikkert tilflugtssted til Al-Qaida-ledelsen og menige Al-Qaeda-medlemmer." (10)

Den 9. marts 2016 endte den civile sag anlagt af to forsikringsselskaber og familierne til ofrene for 9/11-angrebene med en dom på flere milliarder dollars mod Irans regering. Den amerikanske dommer George Daniels afsagde en udeblivelsesdom mod Iran. Tidligere i sagen, i 2011, fandt Daniels, "Den Islamiske Republik Iran ydede materiel støtte eller ressourcer ... til Al-Qaeda generelt. Sådan materiel støtte eller ressourcer tog form af bl.a. planlægning, finansiering, facilitering af flykaprernes rejser og træning, og logistik, og omfattede levering af tjenester, penge, indkvartering, træning, ekspertrådgivning eller assistance, tilflugtssteder, falsk dokumentation eller identifikation og/eller transport." (11)
I 2018 fandt udeblivelsesdommen udstedt af dommer George Daniels, at Den Islamiske Republik Iran, Den Iranske Revolutionsgarde og Den Islamiske Republik Irans centralbank var ansvarlige for 1.008 menneskers død, hvis familier sagsøgte. Den føderale dommer i New York beordrede Iran til at betale milliarder af dollars til forældre, ægtefæller, søskende og børn af mere end 1.000 9/11-ofre. (12)

I et interview fra 2018 på iransk stats-tv bekræftede Mohammad-Javad Larijani, tidligere leder af Det Høje Råd for Menneskerettigheder, næsten Irans eftergivende forhold til Al-Qaeda, idet han sagde: "Al-Qaeda-medlemmerne bad de iranske myndigheder om ikke at stemple deres pas, fordi den saudiske regering ville retsforfølge dem, hvis den vidste, at de rejste til Iran. Vores regering gik med til ikke at stemple passene for nogle af dem, fordi de var på transitflyvninger i to timer, og de genoptog deres flyvninger uden at få stemplet deres pas. Men deres færden var under fuldt opsyn af den iranske efterretningstjeneste." (13)

I 2003 var der rapporter om et "årti gammelt forhold" mellem Aman al-Zawahiri, dengang Al-Qaedas næstkommanderende, og Ahmad Vahidi, Irans tidligere forsvarsminister. I 2001 gav Vahidi angiveligt "sikker havn til nogle Al-Qaeda-ledere, der var fanget i Tora Boras bjerge" efter forhandlinger med al-Zawahiri. Ifølge en europæisk efterretningsanalytiker har "[Quds]-styrkens højtstående ledere langvarige bånd til Al-Qaeda, og siden Afghanistans fald har de forsynet nogle Al-Qaeda-ledere med rejsedokumenter og en sikker havn." (14)
I 2013 udtalte Peter T. King, en repræsentant i Kongressen og formand for underudvalget for terrorbekæmpelse og efterretninger, at "siden 2001 har nogle højtstående ledere i Al-Qaedas ledelsesråd opholdt sig i Iran. Al-Qaeda bruger Iran som facilitering, finansiering og transportknudepunkt." (15)

I en række betegnelser og andre officielle erklæringer udstedt siden juli 2011 har det amerikanske finansministerium og udenrigsministerium gentagne gange rettet sig mod Al-Qaedas "centrale faciliteringsforbindelse" i Iran. (16)
For eksempel meddelte det amerikanske finansministerium den 20. juli 2016, at det havde sanktioneret tre højtstående Al-Qaeda-agenter, der bor i Iran. (17)

Ifølge en FN-rapport fra 2018 "er Al-Qaeda-ledere i Den Islamiske Republik Iran blevet mere fremtrædende, arbejder med" Zawahiri og "projicerer hans autoritet mere effektivt, end han kunne tidligere". (18)

CIA har frigivet hundredtusindvis af dokumenter, billeder og computerfiler, der blev fundet under razziaen i maj 2011 på Osama bin Ladens bosted i Abbottabad, Pakistan. Materialet giver uvurderlig indsigt i den terrororganisation, der angreb USA den 11. september 2001.
Et dokument på 19 sider indeholder en højtstående jihadists vurdering af gruppens forhold til Iran. Forfatteren forklarer, at Iran tilbød nogle "saudiarabiske brødre" i Al-Qaeda "alt, hvad de havde brug for", herunder "penge, våben" og "træning i Hizbollah-lejre i Libanon, i bytte for at angribe amerikanske interesser i Saudi-Arabien og Golfen." Iransk efterretningstjeneste faciliterede nogle agenters rejse med visum, mens de skjulte andre. Abu Hafs al-Mauritani, en indflydelsesrig ideolog før 9/11, hjalp med at forhandle en sikker havn for sine jihadistiske kammerater inde i Iran. Men forfatteren af ​​filen, som tydeligvis er godt forbundet, indikerer, at Al-Qaedas mænd overtrådte vilkårene i aftalen, og at Iran til sidst slog ned på sunni-jihadisternes netværk og tilbageholdte nogle personer. Alligevel forklarer forfatteren, at Al-Qaeda ikke er i krig med Iran, og at nogle af deres "interesser overlapper", især når det kommer til at være en "fjende af USA."
Bin Laden opfordrede til forsigtighed, når det kom til at true Iran. I et tidligere udgivet brev beskrev bin Laden Iran som Al-Qaedas "hovedpulsåre for midler, personale og kommunikation." Og på trods af deres uenigheder fortsatte Iran med at yde afgørende støtte til Al-Qaedas operationer. (19)

Den 22. april 2013 meddelte Royal Canadian Mounted Police anholdelsen af ​​to personer i forbindelse med planlægningen af ​​et terrorangreb på et passagertog, der kører fra Toronto gennem Niagara Falls til New York City.
Ifølge Royal Canadian Mounted Police modtog de påståede terrorister hjælp fra Al-Qaeda-elementer i Iran. RCMP udtalte, at der ikke var nogen tegn på forbindelse til statslig sponsorering. (20)

I 2018 erklærede FN's sanktionstilsyn, at kriminelle netværk bruger Iran som transitpunkt for ulovlig eksport af somalisk trækul, der tjener Al-Qaeda-tilknyttede islamistiske militante Al-Shabaab millioner af dollars årligt i skat.
Rapporten siger, at siden marts har hoveddestinationen for forsendelser - ved hjælp af falske oprindelseslandcertifikater fra Comorerne, Elfenbenskysten og Ghana - været havne i Iran, hvor kullet bliver pakket i hvide poser mærket "Product of Iran". "Sækkene blev derefter genlæsset på mindre, Iran-flagede både og eksporteret til Port Al Hamriya, Dubai, UAE, ved hjælp af oprindelsescertifikater, der fejlagtigt angiver "fremstillingsland" for trækullet som Iran," skrev tilsynsførerne. (21)

Den 12. januar 2021 holdt den afgående amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo en tale, hvor han anklagede Iran for at være Al-Qaedas "nye hjemmebase". Pompeo hævdede, at Iran og Al-Qaeda efter 30 års samarbejde havde taget deres forhold til et nyt niveau i de seneste år. I 2015 skulle Teheran angiveligt "beslutte at tillade Al-Qaeda at etablere et nyt operativt hovedkvarter" på sit territorium, og nu "opererer terrororganisationen under den hårde skal af det iranske regimes beskyttelse." (22)


-


(1)
Country Reports on Terrorism 2020
United States Department of State

https://www.state.gov/reports/country-reports-on-terrorism-2020/

Country Reports on Terrorism 2019
United States Department of State

https://www.state.gov/reports/country-reports-on-terrorism-2019/

Country Reports on Terrorism 2018
United States Department of State

https://www.state.gov/reports/country-reports-on-terrorism-2018/

(2)
Al-Qaeda and Iran: Alliance Against the US
United Against Nuclear Iran

https://www.unitedagainstnucleariran.com/al-qaeda-iran

(3)
US Grand Jury indictment against Usama Bin Laden
United States District Court
Southern District of New York
5. november 1998

https://irp.fas.org/news/1998/11/98110602_nlt.html

(4)
Iran responsible for 1998 U.S. embassy bombings
Marc A. Thiessen
The Washington Post 8. december 2011

https://www.washingtonpost.com/opinions/iran-responsible-for-1998-us-embassy-bombings/2011/12/08/gIQAuEAAfO_story.html

U.S. District Court
The District of Columbia
Judge John D. Bates
28. november 2011

https://legaltimes.typepad.com/files/bates-opinion-3.pdf

(5)
Judge orders Sudan, Iran to pay $75 million to family of USS Cole victim
Spencer S. Hsu
The Washington Post 31. marts 2015

https://www.washingtonpost.com/local/crime/judge-orders-sudan-iran-to-pay-75-million-to-family-of-uss-cole-victim/2015/03/31/a2105dd8-d7b8-11e4-ba28-f2a685dc7f89_story.html

(6)
The 9/11 Commission Report
22. juli 2004

https://govinfo.library.unt.edu/911/report/911Report.pdf#page=258

(7)
9/11 Commission Finds Ties Between al-Qaeda and Iran
Adam Zagorin and Joe Klein
Time 16. juli 2004

http://content.time.com/time/nation/article/0,8599,664967,00.html

(8)
Court Filings Assert Iran Had Link to 9/11 Attacks
Benjamin Weiser and Scott Shane
The New York Times 19. maj 2011

https://www.nytimes.com/2011/05/20/world/middleeast/20terror.html?_r=1

(9)
The 9/11 Commission's Unfinished Business: What Did Iran Know?
Philip Shenon
The Daily Beast 13. juli 2017

https://www.thedailybeast.com/the-911-commissions-unfinished-business-what-did-iran-know

(10)
NY Judge: Iran, Taliban, Al-Qaida Liable For 9/11 Attack
CBS New York 22. december 2011

https://www.cbsnews.com/newyork/news/ny-judge-iran-taliban-al-qaida-liable-for-911-attack/

Iran 911 Case
Havlish, et al vs. Osama Bin Laden, Iran, et al


(11)
Iran Told to Pay $10.5 Billion to Sept. 11 Kin, Insurers 
Bob Van Voris
Bloomberg 9. marts 2016


New York Federal Judge Finds Iran Provided Material Support for 9/11 Attacks
Joseph Braude
Asharq Al-Awsat 17. marts 2016

https://eng-archive.aawsat.com/joseph-braudeasharqalawsat-com/news-middle-east/latest-news/six-exclusive-documents-indict-iran-hezbollah-for-911-attacks

Ashton, et al v. Al Qaeda Islamic, et al
United States District Court 
Southern District of New York 
9. marts 2016


(12)
Iran ordered to pay billions to relatives of 9/11 victims
Aaron Katersky
ABC News 1. maj 2018

https://abcnews.go.com/International/iran-ordered-pay-billions-relatives-911-victims/story?id=54862664

(13)
Iranian Politician Discusses Facilitation Of 9/11 Hijackers
Hanna Bogorowski
Daily Caller 8. juni 2018

https://dailycaller.com/2018/06/08/iran-facilitated-passage-of-9-11-attackers-politician/

Daily Caller: Iran Facilitated Passage of 9/11 Attackers
Timothy Meads
Townhall 9. juni 2018

https://townhall.com/tipsheet/timothymeads/2018/06/09/daily-caller-iran-facilitated-passage-of-911-attackers-n2489052

Iranian official: We protected al-Qaeda terrorists before 9/11
Mary Kay Linge
New York Post 9. juni 2018

https://nypost.com/2018/06/09/iran-admits-it-protected-al-qaeda-terrorists-before-9-11/amp/

(14)
Iranian Force Has Long Ties to Al Qaeda
Dana Priest and Douglas Farah
The Washington Post 14. oktober 2003

https://www.washingtonpost.com/archive/politics/2003/10/14/iranian-force-has-long-ties-to-al-qaeda/35ad4db7-3ff8-47a5-9673-4e1b5788b3b3/

(15)
Assessing the threat to the homeland from Al-Qaeda operations in Iran and Syria
U.S. House of Representatives
Committee on Homeland Security
Subcommittee on Counterterrorism and Intelligence
Washington DC. 22. maj 2013

https://www.govinfo.gov/content/pkg/CHRG-113hhrg85684/html/CHRG-113hhrg85684.htm

(16)
State Department: Iran continues to host al Qaeda’s 'core facilitation pipeline'
Thomas Joscelyn
Long War Journal 23 juli 2017

https://www.longwarjournal.org/archives/2017/07/state-department-iran-continues-to-host-al-qaedas-core-facilitation-pipeline.php

(17)
Al Qaeda's Iran connection
Sean Durns
The Washington Times 8. september 2016

https://www.washingtontimes.com/news/2016/sep/8/al-qaedas-iran-connection/

(18)
UN: Iran-based leaders 'have grown more prominent' in al Qaeda's global network
Thomas Joscelyn
The Long War Journal 14. august 2018

https://www.longwarjournal.org/archives/2018/08/un-iran-based-leaders-have-grown-more-prominent-in-al-qaedas-global-network.php

Islamic State in Iraq and the Levant (Da'esh), Al-Qaida and associated individuals, groups, undertakings and entities
United Nations 27. juli 2018


(19)
Analysis: CIA releases massive trove of Osama bin Laden's files
Thomas Joscelyn and Bill Roggio
Long War Journal 1. november 2017

https://www.longwarjournal.org/archives/2017/11/analysis-cia-releases-massive-trove-of-osama-bin-ladens-files.php

(20)
Canada thwarts "al Qaeda-backed" train plot, Iran denies role
Euan Rocha and Alastair Sharp
Reuters 23. april 2013

https://www.reuters.com/article/idCABRE93L0YW20130423

(21)
Iran is new transit point for Somali charcoal in illicit trade taxed by militants: U.N. report
Michelle Nichols
Reuters 9. oktober 2018

https://www.reuters.com/article/us-somalia-sanctions-un-idUSKCN1MJ158

Report on Somalia of the Monitoring Group on Somalia and Eritrea
Security Council Committee pursuant to resolutions 751 (1992) and 1907 (2009) concerning Somalia and Eritrea
United Nations 9. november 2018


(22)
Why Are Al Qaeda Leaders in Iran?
Cole Bunzel
Foreign Affairs 11. februar 2021

https://www.foreignaffairs.com/articles/afghanistan/2021-02-11/why-are-al-qaeda-leaders-iran

The Iran-al-Qa'ida Axis
Michael R. Pompeo
Secretary of State
National Press Club 12. januar 2021



-

April 21, 2022

Den iranske præsident og hans kabinet

I august 2021 blev Ebrahim Raisi præsident i Iran. Han havde forinden været leder af det iranske retsvæsen.

I den anledning udtalte Amnesty International følgende:

"At Ebrahim Raisi er steget til præsidentposten i stedet for at blive efterforsket for forbrydelser mod menneskeheden, mord, tvungen forsvinden og tortur, er en dyster påmindelse om, at straffriheden hersker ubestridt i Iran. I 2018 dokumenterede vores organisation, hvordan Ebrahim Raisi havde været medlem af 'dødskommissionen', som tvangsmæssigt forsvandt og udenretsligt henrettede tusindvis af politiske dissidenter i hemmelighed i Evin- og Gohardasht fængsler nær Teheran i 1988. Omstændighederne omkring ofrenes skæbne og stedet for deres lig er indtil i dag systematisk skjult af de iranske myndigheder, hvilket svarer til igangværende forbrydelser mod menneskeheden.
Som leder af det iranske retsvæsen har Ebrahim Raisi stået i spidsen for en stadig stigende undertrykkelse af menneskerettighederne, som har set hundredvis af fredelige dissidenter, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af forfulgte minoritetsgrupper vilkårligt tilbageholdt. Under hans tilsyn har retsvæsenet også givet generel straffrihed til embedsmænd og sikkerhedsstyrker, der er ansvarlige for ulovligt at dræbe hundredvis af mænd, kvinder og børn og udsætte tusindvis af demonstranter for masseanholdelser og mindst hundrede for tvungen forsvinden, og tortur og anden mishandling under og i kølvandet på de landsdækkende protester i november 2019.
Ebrahim Raisis opstigning til præsidentposten følger en valgproces, der blev gennemført i et stærkt undertrykkende miljø og udelukkede kvinder, medlemmer af religiøse minoriteter og kandidater med modsatrettede synspunkter fra at stille op til posten." (1)

Fremtrædende tidligere FN-dommere og efterforskere har opfordret FN's menneskerettighedschef Michelle Bachelet til at efterforske 'massakren' af politiske fanger i 1988 i Iran, herunder den påståede rolle som den nuværende præsident, Ebrahim Raisi, havde på det tidspunkt.
Det gjorde de i et åbent brev underskrevet af omkring 460 personer, inklusive en tidligere præsident for Den Internationale Straffedomstol (ICC), Sang-Hyun Song og Stephen Rapp, en tidligere amerikansk ambassadør for global strafferetspleje. (2)

Raisi er under amerikanske sanktioner for en fortid, der inkluderer, hvad USA og aktivister siger, var hans involvering som en af fire dommere, der overvågede drabene i 1988. Amnesty International har sat antallet af henrettede til omkring 5.000 og sagde i en rapport fra 2018, at det reelle tal kunne være højere. (3)

Vedrørende opstanden i november 2019, dengang Raisi var leder af det iranske retsvæsen, udtalte Amnesty International følgende:

"Amnesty International har offentliggjort detaljer om dødsfaldene på 304 mænd, kvinder og børn, der blev dræbt af Irans sikkerhedsstyrker under sidste novembers hensynsløse undertrykkelse, seks måneder efter protesterne.
Organisationen fandt, at mere end 220 af de registrerede dødsfald fandt sted over blot to dage den 16. og 17. november. Ny og omfattende forskning har igen konkluderet, at sikkerhedsstyrkernes brug af dødelig magt mod langt de fleste af de dræbte var ulovlig.
I næsten alle protester, der fandt sted mellem den 15. og 19. november, er der ingen beviser for, at folk var i besiddelse af skydevåben, eller at de udgjorde en overhængende trussel mod liv, som ville have berettiget brugen af dødelig magt, ifølge forskning, herunder videoanalyse, udført af Amnesty International. Organisationen er bekendt med to undtagelser i én by den 18. november, hvor der blev udvekslet skud mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.
"Den kendsgerning, at så mange mennesker blev skudt uden at udgøre nogen som helst trussel, viser den rene hensynsløshed i sikkerhedsstyrkernes ulovlige drabstogt," sagde Philip Luther, Amnesty Internationals forsknings- og fortalervirksomhedsdirektør for Mellemøsten og Nordafrika.
"Seks måneder senere fortsætter de ødelagte familier til ofrene deres kamp for sandhed og retfærdighed, mens de står over for intens chikane og intimidering fra myndighederne."
"Den fremherskende straffrihed, der gives til sikkerhedsstyrkerne, tillader gentagelsen af dødelig magt for at knuse dissens. I mangel på nogen meningsfuld udsigt til ansvarlighed på nationalt plan, gentager vi vores opfordring til medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd om at give mandat til en undersøgelse af drabene og finde veje til sandhed, retfærdighed og erstatning," tilføjede han.
Ifølge oplysninger indsamlet af Amnesty International blev ofrene i alle undtagen fire tilfælde skudt og dræbt af iranske sikkerhedsstyrker - herunder medlemmer af Revolutionsgarden, paramilitære Basij-styrker og politiet - der affyrede skarp ammunition, ofte mod hovedet eller overkroppen, hvilket indikerer at de skød for at dræbe. Af de resterende fire ofre fik to efter sigende fatale hovedskader efter at være blevet slået af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Yderligere to blev registreret som at være kvalt af tåregas." (4)

Ifølge Reuters blev omkring 1.500 mennesker dræbt under mindre end to ugers uroligheder, der startede den 15. november. Tallet, der blev leveret til Reuters af tre embedsmænd i det iranske indenrigsministerium, omfattede mindst 17 teenagere og omkring 400 kvinder samt nogle medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og politiet. (5)

Ebrahim Raisi kabinet repræsenterer kulminationen på et årtier langt politisk projekt af den øverste leder Ali Khamenei for at fremme ultrakonservative eliter til centrale lederstillinger.
Raisis kabinet består af 12 sanktionerede personer, hvilket er mere end nogen anden i Den Islamiske Republiks historie. Således er næsten 40 procent af kabinettet underlagt sanktioner.
Disse personer er underlagt overlappende internationale sanktioner pålagt af USA, EU, Storbritannien og FN på grund af deres rolle i Khameneis netværk, støtte til Irans atomprogram, bånd til terrorgrupper og menneskerettighedskrænkelser. Disse 12 har også nogle af de vigtigste poster, herunder forsvars-, indenrigs- og olieministerierne samt to vicepræsidentskaber.
Ydermere er to medlemmer af Raisis kabinet underlagt Interpol Red Notices - anmodninger om at lokalisere eftersøgte kriminelle - for deres involvering i terrorangrebet i 1994 mod AMIA Jewish Community Center i Buenos Aires, Argentina, som dræbte 85 mennesker. De er begge tilknyttet Revolutionsgarden (IRGC).
Mindst tre medlemmer af Raisis kabinet har opnået rang som general i IRGC, og flere andre har arbejdet med eller bevarer bånd til IRGC, som USA har betegnet som en udenlandsk terrororganisation. (6)


-


(1)
Iran: Ebrahim Raisi must be investigated for crimes against humanity
Amnesty International 19. juni 2021


(2)
UN urged to open query into Iran's 1988 killings and Raisi role
Stephanie Nebehay
Reuters 27. januar 2022


(3)
EXCLUSIVE U.N. expert backs probe into Iran's 1988 killings, Raisi's role
Stephanie Nebehay
Reuters 29. juni 2021


Iran committing crimes against humanity by concealing fate of thousands of slaughtered political dissidents
Amnesty International 4. december 2018


(4)
Iran: Details released of 304 deaths during protests six months after security forces' killing spree
Amnesty International 20. maj 2020


(5)
Special Report: Iran's leader ordered crackdown on unrest - 'Do whatever it takes to end it'
Reuters 23. december 2019 


(6)
The Sanctioned Cabinet of Ebrahim Raisi
Behnam Ben Taleblu
The Foundation for Defense of Democracies (FDD) 30. september 2021



-